Hvordan håndterer lande udfordringen med madspild? Over hele verden søger regeringer, organisationer, producenter, detailhandlere og borgere løsninger på problemet med madspild. Her er den positive historie om Danmark, der har succes med at tackle udfordringen om madspild, og om hvordan andre lande, som for eksempel Brasilien, arbejder på at komme madspild til livs.
Madspild i Brasilien og Danmark
Ved første øjekast kan det være mærkeligt at sammenligne madspild i Brasilien og Danmark. Hvilken type erfaringer kan et lille europæisk land dele med den sydamerikanske kæmpe?
Hvad angår tallene, er det samlede fødevareaffald i Brasilien anslået til 41 millioner tons om året, og det har en stigende tendens (Henz og Porpino, 2017). Dette svarer til 200 kilo madaffald pr. indbygger. En sandsynlig årsag til den stigende tendens er, at madaffald i Brasilien har træk fra både udviklingslande (stort madspild på producentniveau) og udviklede lande (højt madspild på forbrugerniveau) (Embrapa, s.d.).
I Danmark anslås madaffald til 700.000 tons om året eller 140 kilo pr. indbygger (Miljøministeriet, 2015). Madspild pr. Indbygger er således lavere i Danmark er lavere end i Brasilien, og måske endnu vigtigere er det, at der er en faldende tendens. Danmark har formået at reducere madspild med 8% mellem 2011-2017 (Miljøministeriet, 2017: 19). Dette skyldes en fælles indsats fra regering, organisationer, producenter, detailhandlere og borgere.
Et eksempel er “WeFood” butikkerne drevet af Folkekirkens Nødhjælp. “WeFood” sælger mad, der har passeret sidste salgsdato, men det er stadig sikkert at spise i henhold til den danske lovgivning (Nødhjælp, Wefood, s.d.). Maden sælges 30-50% billigere end i supermarkedet. Fokus er på at undgå madspild, så den indledende pris kan blive reduceret i løbet af dagen i henhold til salget og fødevares holdbarhed.
Hvad kan borgere gøre?
I Danmark har der været en bred offentlig diskussion om madaffald i hele fødekæden (for eksempel hos producenter, detailhandlere og husstande). Det betyder, at der nu er mere opmærksomhed på at undgå madaffald og værktøjer i brug for at undgå det.
Forskning har vist, at der er mange faktorer bag madspild på husstandsniveau. Nogle er bløde faktorer som “Jeg tænker ikke på madaffald” og andre mere værktøjsorienterede og brugbare “Jeg glemmer at lave indkøbslister” (Landbrug & Fødevarer, 2013).
I en undersøgelse foretaget af Gustavo Porpino, tidligere gæsteprofessor ved Aarhus Universitet, er den primære faktor bag madspild i hjemmet for stort madindkøb (Porpino et al., 2015), hvilket igen har sin rod i manglende planlægning af indkøb. At ikke planlægge indkøb opmuntrer til impulsive køb, hvilket resulterer i køb af varer, der ikke er nødvendige og ikke forbruges – hvilket fører til madspild (Porpino et al., 2015).
Kan teknologi hjælpe?
Inspireret af muligheden for at reducere madspild har det danske opstartsvirksomhed Compelling Software udviklet Grosh – en intelligent indkøbsliste app, der kan hjælpe husstande med at blive mere organiserede med deres indkøb og dermed forebygge madspild.
Med en indkøbsapp har brugere altid adgang til indkøbslisten. Det som adskiller Grosh fra andre indkøbsapps er, at den automatisk registrerer brugernes indkøbshistorik. Baseret på disse oplysninger giver appen nøjagtige indkøbsforslag, som hjælper brugere med at oprette nye indkøbslister. En indkøbsliste, der er let at udfylde, øger sandsynligheden for at folk vil planlægge deres indkøb. I en nøddeskal: indkøbsapp’en giver mindre madspild og dermed væsentlige besparelser på indkøbsbudgettet.
De næste trin
Holdet bag Grosh har mange flere ideer til værktøjer, der kan reducere madspild. Du kan prøve appen her http://groshapp.com/download eller holde dig ajour med deres kamp mod madspild på deres blog på https://groshapp.com/blog
Denne artikel er delvis bragt i Jyllands Posten Bolig 8 juli 2018.
Kilder:
- Embrapa, s.d. Food loss and food waste, Hentet fra: https://www.embrapa.br/en/tema-perdas-e-desperdicio-de-alimentos/sobre-o-tema
- Henz G.P. and Porpino G., 2017. Food losses and waste: how Brazil is facing this global challenge? Hortic. Bras. vol.35 no.4 Vitoria da Conquista Oct./Dec. 2017 Hentet fra: http://dx.doi.org/10.1590/s0102-053620170402
- Miljøministeriet, 2015. Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” Hentet fra: http://mst.dk/media/90395/danmark_uden_affald_ii_web_29042015.pdf
- Miljøministeriet, 2017. Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger. Hentet fra: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/03/978-87-93614-78-9.pdf
- Nødhjælp, s.d. WeFood- Mindre madspild – mere overskud til verdens fattigste Hentet fra: https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/wefood-danmarks-foerste-butikker-med-overskudsmad-og-varer
- Landbrug & Fødevarer, 2013. Markeds- analyse – Landbrug & Fødevarer. Hentet fra: https://www.lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/forbrug-og-detail
- Porpino G., Parente J., and Wansink B., 2015. Food waste paradox: antecedents of food waste disposal. International Journal of Consumer Studies v. 39 pp. 619-629
